I Karate har vi et sæt “regler” som vi forsøger at følge – dette regelsæt hedder Dojo-kun.
Disse regler skal følges i Dojo’en og er med til at give karateudøveren redskaber, der også kan bruges udenfor Dojo’en.
De fem Dojo-kun-regler kan nærstuderes herunder.
I karaten er det vigtigt, at man søger efter perfektion i alt man laver. Det handler både om at yde sit aller bedste i undervisningen, men også, at man forsøger at være respektfuld over for sine kammerater, træningspartnere, kollegaer og famile.
Det er vigtigt at være der for andre. Samtidig er det vigtigt at være tro mod sig selv. Som karateudøver kan det sommetider være svært at finde plads i hverdagen til karaten. Det er derfor vigtigt at huske på, at når man er i Dojo’en er man der dels for at træne selv, men også for at hjælpe sine venner i klubben med at blive bedre. Man skal kort sagt passe sin karate og være der for sine kammerater.
I karaten er det altid vigtigt at yde sit bedste. Derfor er det vigtigt altid, at stræbe efter at blive bedre. Jo mere man går op i det man laver, desto bedre bliver man. Dette er en vigtig egenskab at tage med sig uanset, hvad man laver.
Karaten starter og slutter med et buk. Det er essentielt, at man respekterer hinanden i Dojo’en, da alle ønsker at lære noget. Larmer man eller forstyrer andre, der forsøger at lære noget, så får man heller ikke selv noget ud af karaten. Dette bør man tage med i alt man gør, både udenfor og inde i Dojo’en.
Med karaten kommer der et stort ansvar. Det er vigtigt at karaten kun bliver brugt i aller yderste nødstilfælde. Som karateudøver er det ekstremt vigtigt, ikke at udøve vold mod andre. En åbenlys overtrædelse af denne regel, både i og udenfor Dojo’en, vil medføre øjeblikkelig bortvisning fra karaten.